Headless ind i fremtiden – Indblik i e-handlen for B2B

Sidst opdateret den oktober 31, 2019

Flere og flere B2B-detailvirksomheder bliver tvunget til at genoverveje deres digitale strategier for at komme ind på nye geografiske markeder. Når kunderejsen fra søgning til design af dit store-in-store styres af markedspladser som Alibaba, Amazon og JD.com, bliver globale synergier og varemærkekontrol en reel udfordring.

Mens et store-in-store giver dig mulighed for at afprøve et nyt marked uden at skulle lokalisere din webshop, har du muligvis stadig brug for dit website som en kampagneplatform og til at opbygge dit varemærke.

Ifølge Common Sense Advisory når du kun 36,5% af dine potentielle globale kunder ved at kommunikere på engelsk, mens oversættelse til elleve sprog kan nå 88% af alle internetbrugere. På den anden side behøver du kun at oversætte indholdet af din webshop til fire sprog – engelsk, kinesisk, japansk og hindi – for at nå halvdelen af alle globale brugere.

Samme størrelse passer ikke alle

Store CMS-systemer med integreret PIM, forretningslogik og brugergrænseflade har vist sig at være dyre og vanskelige at tilpasse i et globalt og omfattende miljø. I et stadig mere komplekst økosystem af markedskanaler skal du vælge de allerbedste løsninger for at bevare din fleksibilitet.

Headless løsninger, der ikke har nogen præsentationsdel men udelukkende fokuserer på indholdet, giver fleksibilitet i valget af platforme. Summa Linguae Technologies’ connector automatiserer oversættelsen af website, produktinformation og SEO og giver dig mulighed for at vælge de bedste CMS-, PIM-, CRM- eller ERP-løsninger. Vi implementerer og tilpasser connectoren til din systemmiljø, så den passer perfekt ind i dine content-processer.

Hvad skal dine content managers vide om oversættelse? Absolut ingenting! Connectoren arbejder i baggrunden og dine medarbejdere behøver ikke at bekymre sig om oversættelserne.

I implementeringsprocessen arbejder vi tæt sammen med dig og din tekniske partner om at specificere, hvilken information der er nødvendig for integrationen. Eksport og import af produktinformation sker automatisk, og filtreringen er baseret på produkt, kategori eller sprog. Vi synes, at den mest stabile løsning er at adskille filoverførslen fra dit system for at undgå versionsproblemer og køhåndtering. Headless betyder, at der ikke er nogen brugergrænseflade, der skal opdateres, når din e-handelsplatform, dit operativsystem eller det lokale framework bliver opgraderet eller ændret.

Tænk i lille målestok og gør det sammen

Produktbeskrivelser, marketingmateriale, labels, manualer, kontaktformularer, vilkår og andre juridiske dokumenter bør oversættes af en person med den rette erfaring. Lokalisering af kildekode, apps eller videoinstruktioner er næste skridt på vejen til en perfekt lokaliseret og oversat webshop.

Arbejd headless, start i lille målestok og test dine ideer. Du behøver ikke at lægge en kompleks strategi, foretage store investeringer eller lave en ROI-case. Sørg for at vælge en forstående og fleksibel partner, vælg dit marked og kør et pilotprojekt.

B2B fungerer omtrent som B2C. Du skal tale dine kunders sprog og møde dem på deres marked. Summa Linguae Technologies hjælper dig med at kommunikere med dine kunder og udvide din virksomhed globalt.

Relaterede indlæg

Summa Linguae Technologies bruger cookies til at få en bedre forståelse af, hvordan websitet bliver brugt. Ved at fortsætte med at bruge dette website, giver du dit samtykke til denne politik.

Læs mere