Fake news er ikke noget nyt. Det er noget, der har eksisteret lige så længe, som vi har haft medier. Men nu til dags kan man distribuere fake news i en ekstraordinær skala på internettet ved hjælp af kunstig intelligens. Spørgsmålet er: kan løsninger med træning af maskiner og kunstig intelligens bruges til at stoppe udbredelsen af fake news?
“Vacciner er skyld i autisme. Jorden er flad. 5G netværket er en trussel mod samfundet.” Selvom konspirationsteorier har været her længe, og der ikke er tegn på, at de forsvinder inden for den nærmeste fremtid, har vi aldrig set misinformation sprede sig så hurtigt – især ikke, når det handler om helt almindelige nyheder.
Uheldigvis er kunstig intelligens, pga. den praktisk taget ubegrænsede databehandlingskapacitet, i stigende grad involveret i fabrikationen af falske informationer. Der er dog lys for enden af tunnellen, efterhånden som der udvikles anti-fake-news algoritmer, som kan hjælpe med at bekæmpe udbredelsen af fake news.
Hvem vinder kampen?
Algoritmer skriver deres egen tekst
InferKit gør det muligt at skabe tekster med fake news om et hvilket som helst emne.
OpenAI udskød i første omgang publikation af kildekoden af etiske årsager, men til sidst blev den offentliggjort.
Her kan man se et eksempel på, hvad den kan producere på engelsk – et teksteksempel baseret på inputtet “the Earth is flat”:
Earth is certainly not spherical, but that’s a small point. As for the Earth spinning like a top, that is what astronomers of old believed, too, but it’s wrong in a few fundamental ways. (You can read more here.) According to recent research by Jeff Cramer at the Air Force Research Lab in Montgomery, Ala., the tilt of our planet’s axis is actually right around the 25.6-degree mark, a half degree under NASA’s current definition. So a few more days of looking up the sky and you can see the sky map error, and try to come up with an idea of what the real Earth looks like, not just a featureless cloudscape.
Selvom teksten ikke er perfekt, bemærker du muligvis ikke, at den er genereret af kunstig intelligens, hvis du bare skimmer teksten. Lige nu fungerer generatoren kun på engelsk, men i og med at kildekoden er offentligt tilgængelig, kan algoritmen tilpasses til at fabrikere fake news på forskellige sprog.
Fake news i form af tekst er dog kun toppen af isbjerget. Såkaldte “deepfakes” er meget mere avancerede, og det er usandsynligt at almindelige mennesker opdager dem:
Det er sociale medieplatforme, der kæmper mest med fake news. På disse platforme, florerer fake news i kraft af at brugerne deler dem i massivt omfang – ofte uden at de er klar over, at de distribuerer falske informationer. Selv traditionelle medier og anerkendte publikationer har problemer, når det handler om at tjekke fakta, men dette er et dybereliggende problem, som til dels er relateret til kravet om at skabe indhold hurtigt.
Både Facebook og Google har annonceret planer om at introducere mekanismer, der kan registrere og notificere om fake news. Lige nu er det dog primært personer, der manuelt tjekker og verificerer indhold og fakta. Med tiden kan vi forvente, at algoritmerne laver det meste af det manuelle arbejde.
Er internettet for stort til verificering?
Kunstig intelligens er kun lige begyndt kampen mod misinformation, fake news, og upålidelige websites.
Det er også værd at bemærke, at der kommer flere og flere platforme og NGO’er som overvåger autenciteten af information på internettet. Dette er dog stadig bare en dråbe i havet.
Det skyldes, at potentialet for at skabe falsk indhold er ubegrænset og understøttes af algoritmer, der kan producere efterfølgende falske informationer med det formål at sætte en given socialgruppe i et dårligt lys, skabe frygt eller skabe finansielle eller politiske fordele for deres bagmænd.
Der er så meget nyt indhold på internettet, at der ikke findes en algoritme, og slet ikke en person, der vil være i stand til at “læse” og verificere det regelmæssigt.
Verificeringsmetoderne til detektering af kunstigt tekst-, video- eller lydindhold er stadig under udvikling. Men for nuværende mangler disse tiltag at blive implementeret af de store mediekoncerner i en større skala.
Man kan håbe på, at der snart bliver skabt nogle brugervenlige redskaber, eksempelvis plug-ins til webbrowsere, som markerer upålidelige kilder eller notificerer om falske oplysninger.
Kan oversættelsesbranchen spille en rolle i forhold til at detektere fake news?
Oversættelsesbranchen er allerede langt, når det handler om at anvende maskiner til at generere og detektere et naturligt sprog.
Eksempelvis anvendes maskiner til lokalisering, herunder oversættelse af websites, generering af produktbeskrivelser på flere sprog og kundeservice via chatbots.
Derfor ligger det ikke helt fjernt at forestille sig, at oversættelsesbureauer kan komme til at spille en rolle i forbindelse med udvikling af software og algoritmer, som ikke blot effektivt verificerer nøjagtigheden af en oversættelse, men også verificerer, om udsagnene i oversættelsen er sande.
Kilder:
https://fakenews.pl/blog/deepfake-i-fake-news-poradnik-dla-myslacych/
https://fakenews.pl/blog/generator-fake-news-od-openai-juz-dostepny/
https://www.facebook.com/facebookmedia/blog/working-to-stop-misinformation-and-false-news
