I lighed med millioner af andre mennesker rundt om i verden bruger vi mere og mere tid online. Vi arbejder fra hjemmekontor, har videoopkald med venner og køber en række forskellige varer og underholdning online. Og nu er vi tvunget til at gøre det endnu mere. Det, der tidligere bare var praktisk at gøre online, bliver en nødvendighed i hverdagen, og mange virksomheder kæmper for at holde medarbejdere motiverede og involverede i forskellige e-learning-programmer. Hvis du er blandt dem og synes at det er svært at få introduceret veltilpasset onlineundervisning i din organisation, kan denne artikel muligvis hjælpe dig.
Kan onlineundervisning matche kvaliteten af den traditionelle fysiske oplevelse? Det er bestemt muligt at nærme sig samme kvalitet. Læs mere om disse 5 væsentlige faktorer, der kan omdanne dine e-learning-programmer:
1. Personlig e-learning
Design personlig læring for at optimere læringskurven for dine medarbejdere! De fleste onlinekurser er nu designet til at have en så universel læringsvej som muligt, men et personligt præg giver deltageren en meget bedre oplevelse. Det har vist sig at være kontraproduktivt at bruge generiske læringsstier til alle medarbejdere fra elever til seniorledelse. Personlig tilpasning vil motivere alle til at tage kurset og giver dem følelsen af, at der bliver taget hånd om dem.
2. Virksomhedens e-learningkultur
Skab et læringsmiljø, der stimulerer dine medarbejdere. Fortæl dem, hvor vigtigt kompetenceudvikling er og fremhæv incitamenter og benchmarks, der viser fordelene for den enkelte medarbejder, ikke kun for virksomheden selv. Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved konstant læring, kompetenceudvikling og tilegnelse af nye færdigheder. Så hvis du gør onlineundervisning til en af grundsøjlerne i din virksomhed, bliver det lettere at motivere dine medarbejdere på hvert eneste kursus, du forbereder for dem.
3. Mål
Du skal opstille målbare mål for at kunne vurdere din strategi og dine medarbejderes fremskridt. Det er ikke svært at måle resultaterne af tiltagene til kompetenceforbedring. Det kræver bare, at du definerer målet, inden du former selve læringsprocessen. Husk at standardisere resultaterne, men tag også hensyn til faktorer som geografisk placering og arbejdskultur for at kunne vurdere fremskridt.
4. Spil og udfordringer fra det virkelige liv
Det er nemt at bestille onlinekurser. Men at få folk til at engagere sig i det, er en helt anden historie. Ved at få dine e-learningkurser til at ligne spil, skaber du en lige (men ikke let) vej til at få den opmærksomhed, du ønsker, og – endnu vigtigere – holder den igennem hele kursusforløbet. Dine medarbejdere vil synes, at kurset er mere interessant, sjovt og underholdende. Det vil helt sikkert også øge medarbejdernes motivation, at du introducerer præmier og små udfordringer fra det virkelige liv. Du skal bare huske at gøre dine kurser kulturelt relevante for at øge medarbejdernes engagement.
5. Smidig og fleksibel onlineundervisning
Investering i et smidigt og fleksibelt e-learning-kursusdesign vil give dig et meget højere investeringsafkast end bare at købe gammeldags online kursusbøger. Et konstant skiftende forretningsmiljø kræver en høj grad af fleksibilitet og smidighed i alle dine afdelinger, inklusive udviklingsafdelingen. Efterhånden som din virksomhed vokser, støder du på flere uforudsigelige problemer, og du er nødt til at udstyre dine medarbejdere med de rigtige værktøjer til at håndtere dem. Værktøjerne skal også være fleksible og smidige nok.
Du tænker måske: Hvorfor lægge så meget arbejde i det? Hvad kan du forvente at få ud af det?
Tilgængelighed
Vi lever i et teknologidrevet samfund, og det giver dig mulighed for at gøre din virksomhed så tilgængelig som muligt. Med e-learningværktøjer har du desuden mulighed for at gøre denne situation endnu mere opnåelig. Og det gavner både arbejdsgiver og arbejdstager:
- ved at bruge onlinekurser bliver din virksomhed mere attraktiv og mere tilgængelig for dine (potentielle) medarbejdere;
- du får nemmere adgang til de bedste talenter i branchen. Din rekrutteringsstrategi giver kun gevinst, hvis du kan tilbyde online onboarding- eller rebranding-programmer til de personer, du vil ansætte, selvom de bor i en anden by eller et andet land.
Mobilitet
Det er fordelagtigt både for virksomheden og de ansatte at skabe et mobilitetsvenligt miljø. Gode onlinekurser gavner også intern rekruttering og overførsel af medarbejdere fra en afdeling til en anden (eller forflyttelse på tværs af lokationer). Og som nævnt ovenfor bliver din virksomhed tilgængelig for de talenter, der ikke nødvendigvis bor i regionen.
Skalerbarhed
Med onlinekurser bliver din rækkevidde praktisk taget uendelig. Uden værktøjer til fjernundervisning krævede uddannelse af nye medarbejdere eller implementering af opdaterede procedurer på tværs af lokationer en masse økonomiske og menneskelige ressourcer. E-learning hjælper med at eliminere den digitale kløft og gør din indsats ubesværet.
Effektive og standardiserede resultater
Med den virtuelle levering af indhold er det ganske enkelt nemmere at opnå bedre og hurtigere resultater. Men husk at driver du en global virksomhed, bliver du nødt til at tage ekstra skridt og finde den rigtige lokaliseringsstrategi for e-learning for at gøre dine kurser anvendelige for dine medarbejdere fra forskellige lokationer, der taler forskellige sprog og er vokset op i forskellige kulturer. Tal med vores lokaliseringseksperter om, hvordan du lægger en omfattende flersproget e-læringsstrategi for din virksomhed.
Den aktuelle globale sundhedskrise viser mangelfulde standarder for e-learning. På den anden side kan dette også betyde en mulighed for at implementere et sæt regler, der vil gøre virksomhedens e-learningkurser til en nyttig og praktisk oplevelse snarere end en umotiverende nødvendighed, som alle bare vil have overstået. Gør e-learning til en hjørnesten i din virksomhed, skab personligt tilpasset læring til dine medarbejdere, og sørg for at det er sjovt at lære, så kommer resultaterne af sig selv.