Vil du gerne gøre augmented reality til en realitet for din produktionsvirksomhed? Sådan får du mere ud af teknologien i en international målestok.
Augmented reality (AR) forvandler et miljø i den virkelige verden til en interaktiv brugergrænseflade. AR-processen indebærer typisk, at brugeren ser scenen foran sig via en smartphone eller tablet. Billedet på skærmen forbedres digitalt – i realtid – for at inkorporere genstande og aktivitet, der gør brugeroplevelsen mere levende.
En af de tidlige anvendelser af AR-teknologi var inden for spil (tænk bare på Pokémon Go). Mange producenter undersøger nu, hvordan den nye teknologi kan bruges til at forbedre deres arbejdsmiljø.
Ifølge nyere forskning af PTC: “Industrielle virksomheder er dem, der i størst omfang bruger augmented reality, og de fokuserer på at forbedre medarbejdernes præstation og løse den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som de oplever.”
Denne stigning i den industrielle anvendelse af AR stammer delvis fra en udvidelse af de mange måder, teknologien kan bruges på.
For eksempel kan AR nu præsentere brugerne for en række relevante dokumenter, statistikker og live feedback om udstyr. Forestil dig at kigge på en industriovn og være i stand til at se dens aktuelle temperatur, vedligeholdelseshistorik og interne drift – direkte fra din telefons skærm.
Tre måder, hvorpå augmented reality revolutionerer produktion
Augmented reality er virkelig begyndt at røre på sig inden for produktionsområdet. Her er tre måder, som produktionsvirksomheder bruger augmented reality på.
1. Hurtigere produktudvikling
Inden for produktudvikling er rejsen fra ide til udførelse ofte lang og besværlig. Bare processen med prototypedesign og produktevaluering kan være ekstremt tidskrævende.
Men AR kan reducere omkostningerne og tid til udvikling drastisk ved at lade folk på alle trin i processen ‘gribe’ et koncept fra skærmen, placere det i den virkelige verden og tilpasse designet i overensstemmelse hermed.
AR kan også give hidtil uset indsigt for at hjælpe designere med at finpudse deres produkter. Bilproducenten Volvo har f.eks. brugt teknologien til deres biludviklingsproces og har testet designerkoncepter i den virkelige verden og udviklet dem undervejs.
2. Strømlinet logistik
Administration af, hvordan ressourcer indkøbes, opbevares og transporteres til deres endelige destination, involverer mange sammenhængende opgaver. Det kan være komplekst og tidskrævende at koordinere disse processer.
Men hele systemet kan strømlines ved hjælp af AR til løbende at evaluere og optimere strømmen af ressourcer og give medarbejderne de nødvendige værktøjer og oplysninger.
En logistikvirksomhed, der er frontløber i brugen af AR, er DHL, virksomheden, der håndterer shipping, sporing og levering. DHL’s brug af AR-briller for at muliggøre håndfri scanning og behandling af trolleys og individuelle pakker har resulteret i gennemsnitlige produktivitetsforbedringer på 15 %.
“Betjeningen er så intuitiv,” siger Markus Voss, COO og CIO i DHL Supply Chain. “Den visuelle support hjælper med at finde produkter virkelig hurtigt og sortere dem i de dertil beregnede trolleykasser. Vi forventer, at det vil føre til øget produktivitet, som både vores medarbejdere og vores kunder vil nyde godt af.”
3. Forbedret vedligeholdelse
AR hjælper med at forbedre produktiviteten og sikkerheden ved at give vedligeholdelsesteams de oplysninger, de har brug for, når de har brug for det.
Det kan f.eks. betyde:
- at kunne vurdere et aktivs tilstand uden at forstyrre driften
- at kunne se den seneste servicedato og potentielle fejlpunkter ved blot at se på en maskine
- at trin-for-trin videoinstruktioner vises automatisk, mens der udføres en reparation.
Med AR får man også en omkostningseffektiv måde at træne teknikere i brancher, hvor hands-on-træning kan være svær.
Airbus har f.eks. fundet en løsning på udfordringen med at skulle holde fly på jorden i forbindelse med uddannelse af vedligeholdelsesteknikere ved at bruge AR til deres fly. Teknikere kan nu træne kompleks vedligeholdelse og reparationer uden dyr nedetid for flyene.
Vigtigheden af AR-lokalisering
De nævnte tre eksempler repræsenterer kun toppen af AR-isbjerget. Den potentielle værdi, som denne teknologi kan tilføre produktionsindustrien og andre industrier, er enorm. Men hvis du overvejer at afsætte betydelige ressourcer til at udvikle AR-løsninger til din virksomhed, er der nogle ting, du bør overveje først.
Et grundlæggende punkt, der skal tages hensyn til, er den teknologiske infrastruktur. Uanset hvor AR skal bruges, skal internetforbindelsen f.eks. være hurtig og pålidelig. Vedligeholdelse på eksempelvis fjerntliggende eller offshore lokationer vil kræve installation af højtydende teknologi, før AR-aktiviteter kan finde sted.
Et almindeligt problem ved AR-systemer er brugergrænsefladesproget (UI). I den moderne, globaliserede produktionsindustri er det almindeligt, at design finder sted i ét land, dele produceres i et andet, og montering finder sted i et tredje land. Men brugergrænsefladen er ofte ikke tilgængelig på det enkelte lands sprog.
For at overvinde disse sprogbarrierer skal du arbejde med et oversættelses- og lokaliseringsfirma, der også er velbevandret i de tekniske kompleksiteter i AR. Summa Linguae Technologies (SLT) er førende inden for lokalisering af AR.
SLT’s Solution Architect, Andres Vega, beskriver fordelen ved disse specialistkompetencer:
Solution Architect, Summa Linguae Technologies
"Med SLT's team af AR-lokaliseringseksperter, der står klar til at hjælpe og rådgive, kan kunderne være sikre på, at brugerne af deres AR vil kunne få adgang til teknologien på deres lokale sprog, og deres oplevelse vil afspejle det virkelige miljø og give samme oplevelse som for brugere med det pågældende sprog som modersmål."
Der fokuseres ofte på sprog sent i processen, når man implementerer innovativ teknologi – men det er faktisk grundlæggende for at denne implementering lykkes. Lokalisering (processen hvor man sikrer, at ingen nuancer går tabt eller at kulturelle forskelle ignoreres under oversættelsen) er vigtig, når man beskæftiger sig med den slags risikofyldte AR-eksempler nævnt tidligere i denne artikel.
AR er et relativt nyt fænomen, men branchen bliver mere og mere opmærksom på, hvor vigtigt lokalisering er. AR-brugere kræver i stigende grad, at deres globale softwaresystemer lokaliseres. Ud over brugergrænsefladen er det også vigtigt, at undervisningsmateriale, sikkerhedsretningslinjer og compliance-meddelelser lokaliseres.
Hvis du vil samarbejde med en partner, der forstår AR og har erfaring og ekspertise til at lokalisere alle aspekter af din teknologi, skal du tjekke vores lokaliseringsløsninger i dag.