Sådan får man medicinsk indsigt gennem sociale medier

Sidst opdateret den January 5, 2021

tekstboble fra sociale medier med 0 hjerter

Sociale medier kan give ny indsigt til design af kliniske forsøg. Sådan lytter man til og lærer af globale sociale medier.

I juli 2020 nåede den globale gennemslagskraft på sociale medier 49 procent, hvor Østasien, Nordamerika og Nordeuropa havde den højeste andel af brugere af de sociale medier (henholdsvis 71, 69 og 67 procent).

Brugere af sociale medier kommer fra et bredt spænd af socialgrupper hvad angår uddannelse, indkomst og miljø, og de deler alle mulige former for indhold, lige fra det traditionelle – såsom tekst og billeder – til det interaktive – såsom chat og livevideo.

Den enorme mængde af forskellige typer af information udgør en potentielt meget værdifuld ressource til biovidenskabsbranchen.

Men med så meget indhold, der løbende kommer fra en række sociale medieplatforme over hele verden, hvordan kan forskere inden for sundhed så udnytte netop de data, der kan bruges i deres arbejde?

Hvad er overvågning af sociale medier, også kaldet social listening?

Indsamling og analyse af aktiviteter på sociale medier kan afsløre marketingindsigt, der tidligere var utilgængelig. Det kaldes social listening.

Social listening giver forskere adgang til den slags daglige samtaler, der ellers ikke ville være en del af traditionelle forskningsmetoder. Især når man tænker på at de fakta og følelser, som folk deler på sociale medier, sandsynligvis er langt mere oprigtige og impulsive end dem, der kommer frem under mere formelle undersøgelser.

Hvordan fungerer social listening?

Social listening benytter en omhyggeligt udarbejdet liste med nøgleord og sætninger til at identificere, hvilke stykker data der enten skal logges eller ignoreres. Indsamlingen af ikke-ønskede data kan reduceres ved at give “negative” nøgleord til identifikation af uønskede kommentarer.

Disse data analyseres derefter for at forstå stemningen bag hver kommentar: positiv, negativ eller neutral. Informationen der tilvejebringes bliver derefter omdannet til data, der kan handles på, og som kan undersøges sammen med alle de andre data fra forskningsprojektet.

For at opnå dette involverer social listening-processen tre forskellige faser:

  1. Oversættelse — sociale medier er et flersproget forum, der ikke er begrænset af sprog eller placering
  2. NLP (Natural Language Processing) — hvor computere “forstår” det naturlige sprog
  3. Sentimentanalyse — fortolkning og evaluering af emotionelt indhold på det anvendte sprog

Sådan udnyttes social listening til sundhedsforskning

Detailbranchen har hentet data fra kundernes sociale medier i årevis – og har brugt resultaterne til at forme deres produktudvikling og marketingpolitik.

Selvfølgelig er medicinske patienter også brugere af sociale medier, men den samme social listening-proces er ikke blevet anvendt i så høj grad af den medicinske sektor. Indtil nu.

Med COVID-19-pandemien er den forventede fremtid for virtuel klinisk forskning blevet en realitet. Eksterne eller decentrale kliniske studier drager fordel af mobile apps, automatiserede bærbare overvågningsenheder og sociale medieplatforme.

Social listening til design af kliniske forsøg

Indsamling og analyse af aktiviteter fra sociale medier på tværs af relevante kanaler hjælper virksomheder med at identificere de bekymringer, som både offentligheden og professionelle har, inden for det medicinske område. Processen kan også afsløre manglende viden, der kræver yderligere forskning.

Derfor kan de behov, der identificeres fra netværk på sociale medier, bidrage til bedre design af kliniske forsøg.

Diasome er f.eks. en organisation, der er dedikeret til at hjælpe mennesker med diabetes. Virksomheden bruger rutinemæssigt sit social listening-team til at undersøge mere end 40.000 indlæg på sociale medier om emner relateret til diabetes i USA.

Ved at analysere disse online-samtaler identificerer Diasome emner, der er vigtige for patienter og sundhedsudbydere. Disse oplysninger kan derefter bruges til at hjælpe med at skabe kliniske forsøg, der er designet til at imødekomme de uopfyldte behov hos mennesker, der lever med diabetes.

Social listening til rekruttering til kliniske forsøg

Med så mange mennesker, der er klar til at engagere sig og ytre sig på sociale medier, er det en fantastisk mulighed for at få bedre strategier til rekruttering til kliniske forsøg og til fastholdelse. I disse tilfælde bruges sociale medier mere til at supplere traditionelle rekrutteringsmetoder end til at erstatte dem.

For eksempel anvendte en randomiseret kontrolleret undersøgelse sociale medier til at rekruttere 11 % (35 ud af 311) af deres voksne deltagere til at vurdere effektiviteten af adfærdsintervention og forebyggelse af vægtøgning i juleferien. Andre rekrutteringsmetoder omfattede mund til mund-kommunikation, rekruttering på arbejdspladser, samfundsbegivenheder og skoler.

Naturligvis kan forskere også deltage i kommunikationen på sociale medier, hvor de kan stille målrettede spørgsmål for at opnå nyttig patientindsigt, der vil give endnu bedre rekruttering til forsøg.

For at udtrække nyttige data fra de meget omfattende sociale medier er det nødvendigt at identificere sætninger og klassificere dem først i “nyttige” og “ikke nyttige” og derefter i negative, neutrale og positive holdninger.

Bekymringer om sociale medier i kliniske forsøg

Fordelene ved at analysere data fra deltagernes sociale medier til medicinsk forskning er åbenlyse. Men hvis deltagerne frit har adgang til sociale medier, er der en fare for, at de vil tillære sig information – som kan være sandfærdig eller forkert – der kan påvirke forsøget.

Det gælder især for “blinde” kliniske forsøg, som typisk bruges til at undersøge effekten af et lægemiddel.

I blinde forsøg ved deltagerne ikke, om de får det egentlige lægemiddel eller et placebo. I et dobbeltblindet klinisk forsøg ved hverken deltageren eller forskeren, om det egentlige lægemiddel var blevet anvendt. At diskutere forsøget med andre deltagere online kan føre til “afblinding” – opnåelse af viden, der ville ugyldiggøre forskningsmetoden.

En anden vigtig overvejelse er privatlivsbeskyttelse. Etiske principper bestemmer, at der skal indhentes samtykke, inden forsøg på at indsamle data. Men deltagerens bevidsthed ville i så fald underminere oprigtigheden ved online-samtalerne.

Disse og mange andre bekymringer kan afhjælpes med grundigt indledende arbejde, der er designet til at forstå deltagerens praksis for sociale medier med hensyn til etiske spørgsmål.

Social Media Listening på flere sprog

At bruge sociale medier til at oprette en konto for alle deltagere i et klinisk forsøg er meget fordelagtigt. Det giver især mening for fjernundersøgelser, der kan involvere deltagere fra hele verden.

Summa Linguae Technologies implementerer globale social listening-programmer på flere sprog med sentimentanalyse og fuld etisk ansvarlighed.

Nøglen til SLT’s tilgang er ikke kun at overvåge, men virkelig at forstå, som Jeff Kent, SLT’s Director of Solutions & Operations i Nordamerika forklarer: “Til effektiv social listening på mange sprog kræves der ikke en bogstavelig oversættelse, men en fortolkning, der tager hensyn til den kulturelle kontekst. Det sikrer, at alle præcise betydninger og nuancer fanges med størst mulig nøjagtighed.”

Social listening er kun en del af den omfattende service, som SLT leverer for at optimere effektiviteten af internationale kliniske forsøg.

Kontakt Summa Linguae i dag for at finde ud af, hvordan jeres næste kliniske forsøg kan drage fordel af social listening på flere sprog.

Relaterede indlæg

Summa Linguae Technologies bruger cookies til at få en bedre forståelse af, hvordan websitet bliver brugt. Ved at fortsætte med at bruge dette website, giver du dit samtykke til denne politik.

Læs mere