Lokalisering af e-learning
Lokalisering af e-learningmateriale kan have stor betydning for din fremgang på internationale markeder.
Globaliseringen har medvirket til, at flere og flere virksomheder ikke bare opererer på flere markeder men også ansætter medarbejdere fra forskellige lande og kulturer. Det gør det nødvendigt at udarbejde uddannelsesmateriale til medarbejdere fra forskellige dele af verden. Teknologiske fremskridt indebærer, at uddannelsesindholdet nu skal være af en utroligt høj standard – det skal være engagerende, indholdsrigt og interessant for modtageren.
Takket være dedikerede platforme og værktøjer til e-learning kan virksomheder hurtigt tilpasse rutiner og regelsæt i de lokale afdelinger – fra USA til Kina. Men det er først når uddannelsesmaterialet er blevet lokaliseret, at det er effektivt.
Lokalisering af e-learningmateriale går ikke bare ud på, at man oversætter materialet til et andet sprog, men også at man tilpasser materialet til modtagere fra en anden kultur. Det omfatter grundlæggende dele som konvertering af måleenheder, valuta og datoformat. Det er også nødvendigt at tilpasse f.eks. en bestemt type adfærd til noget, som stemmer overens med normen i et givet land. Et eksempel? Det kunne være en bil som kører i venstre side af vejen og ikke i højre side, hvis materialet henvender sig til brugere i Storbritannien.
Desuden bør indholdet lokaliseres, så en arbejdsgiver har mulighed for at foretage en universel evaluering af sine medarbejdere. En evaluering af effekten af et uddannelsesforløb er nødt til at være på samme præmisser i både Sverige, Polen og Saudiarabien.
Den ideelle løsning ville være udarbejdelsen af en distributionsplan for materialet samtidigt med at det bliver skrevet. Uddannelsesmaterialet skal være ordentligt forberedt til lokalisering og oversættelse. Hvis du på forhånd ved, at du på et senere tidspunkt skal køre uddannelsesforløb for medarbejdere i Japan, skal du overveje at designe din software eller hjemmeside på en måde, der er egnet til et andet alfabet og/eller en anden læseretning.
Vælg den rette leverandør til opgaven. Summa Linguae Technologies udfører en del store lokaliseringsprojekter af e-learningmateriale. Vi har ikke bare erfaring og viden, men også en omfattende base af oversættere, som er specialiseret i denne type projekter. Desuden kan udarbejdelse af e-learningkurser kræve, at man oversætter finansielle dokumenter eller analyserer flersprogede data. Det kan godt betale sig at lade én leverandør tage sig af det hele.
Det er en fordel at dele materiale i et redigerbart format, når man samarbejder med et oversættelsesbureau. Hvis du kun har den publicerede version, skal du muligvis udvikle en lokaliseret version helt fra bunden eller lave betydelige ændringer i kildematerialet.
Kontakt os nu for at komme i gang med lokalisering af e-learning hos Summa Linguae Technologies.