Det siges, at følelser er et universelt sprog, der kan forstås af alle, uanset hvilket land man kommer fra. Denne antagelse er dog forkert, som forskere ved University of North Carolina ved Chapel Hill har bevist.[1] Semantikken for følelser på 2474 sprog fra hele verden er blevet undersøgt nøje. Tilsyneladende betyder “vrede” og “kærlighed” ikke det samme overalt.
Denne nye opdagelse, der er offentliggjort i Science Magazine, bekræfter, at tolkning er mere end bare en bogstavelig oversættelse. For at kunne formidle en tanke korrekt fra sprog A til B, skal du kende den kulturelle kontekst og de subtile nuancer. Det er svært at bevare den korrekte betydning, når vi ikke kender sprogstrukturen eller dets snørklede finurligheder.
Hvad er “kærlighed”?
Det kan virke indlysende, at begrebet “kærlighed” er forbundet med den samme ting overalt i verden. Men det er langt fra sandheden! I Europa forbindes ordet med “at kunne lide” eller “ville have”, mens det på de austronesiske sprog, der inkluderer hawaiiansk og javanesisk, forbindes med “medlidenhed”. Forskere fra Chapel Hill undersøgte dette ved at analysere 24 følelsesmæssige begreber som f.eks. vrede, irritation og kærlighed på næsten 2.500 sprog. Undersøgelsen afdækkede også ikke-følelsesmæssige begreber, såsom “skænderier”, der gav dem en bedre forståelse af følelsers betydning og sammenhæng i sprog.
Der blev fundet stærke relationer mellem forskellige følelser, afhængigt af sprog og oprindelsesregion. For eksempel betyder “pu’iwa” på hawaiiansk både frygt og overraskelse. På andre sprog er frygt og overraskelse separate og ikke-relaterede begreber. Tai-Kadai, et sprog der tales i en del af Sydøstasien, mangler en sådan forbindelse, fordi “overraskelse” i denne region er tæt forbundet med “mangel” og “håb”.
Følelser formes af kultur
Ifølge forfatterne af undersøgelsen kan troen på den universelle betydning af følelser være forkert. Overalt i verden kan mennesker føle fysisk frygt på samme måde, men samtidig vil de forstå, fortolke eller formidle den gennem sprog på forskellige måder. Det påvirkes af landets kultur og historie eller endda hele den geografiske region, vi bor i. Sådanne forskelle kan bidrage til folks vurdering af og holdning til bestemte følelser. Hinduismens filosofi om “sindsro”, som skal erstatte vrede og aggression i konflikter, er et godt eksempel. I en anden del af verden kan “vrede” dog opfattes positivt, hvis den opleves bevidst og er et udtryk for kritik af en andens opførsel, hvilket også motiverer denne person til at ændre sig (i henhold til den kristne kultur) [2].
Følelser kan ikke bare puttes i rigide kasser. I hverdagssproget kan følelser indeholde komplekse sociale betydninger, der går langt ud over deres definition i ordbogen. Ikke desto mindre skal der være forståelige forklaringer knyttet til følelser, ellers ville det ikke være muligt at forske i emnet.
Hvad betyder følelser i sprog for oversættelsesbranchen? De er en stærk motivation til at levere ordentlige oversættelser og lokaliseringer på mange niveauer, særligt når det er vigtigt at nå kunder fra hele verden. For at de kan forstå os godt, skal vi ikke kun tale deres modersmål, men også kende den specifikke betydning af ord og sætninger i en kulturel sammenhæng.
[1] https://science.sciencemag.org/content/366/6472/1517.
[2] „O utrudnieniach w porozumiewaniu sie. Perspektywa jezyka i komunikacji”, Monika Obrebska.
