Kunstig intelligens – eller AI – hjælper mennesker med talehandicap

 

Man har igennem mange år forsøgt at nedbryde barrierer og finde frem til teknologier, der kan hjælpe handicappede med at kommunikere med omverdenen. Alt tyder på, at vi nærmer os en rigtig løsning. Dette understøttes af en opdagelse, som forskere fra Indian Institute of Technology i Madras for nylig har gjort.

Mennesker, som har mistet evnen til at tale, kan nu anvende denne teknologi, som gør det muligt at vælge ord og bogstaver ved hjælp af bittesmå bevægelser, som styrer markøren på skærmen. Derefter behandles teksten af tale-synthesizeren. Det var præcis på denne måde, at den berømte fysiker Stephen Hawking, der led af amyotrofisk lateral sklerose, var i stand til at holde forelæsninger. Dette redskab er dog ikke perfekt. Den største ulempe er, at sætningerne dannes langsomt – brugeren kan kun “sige” 10 ord i minuttet. Til sammenligning kan en person uden talehandicap sige omkring 150 ord i minuttet.

Derfor forsøger forskerne konstant at udvikle en løsning, som genkender hjernens signaler og omsætter dem til tale hurtigere og mere præcist. Denne type studie er bl.a. blevet gennemført ved University of California i San Francisco, USA. De arbejdede på nogle AI-algoritmer, som kunne imitere den del af hjernen, der konverterer de elektriske hjerneimpulser til kommandoer, der bliver sendt til taleapparatet. Selvom denne teknologi er blevet udviklet, er den muligvis kun anvendelig for personer, der tidligere har kunnet tale.

Kan kunstig intelligens – eller AI – hjælpe mennesker med talefejl med at kommunikere?

I Indien har et hold af forskere under Dr. Vishal Nandigan imidlertid gjort en banebrydende opdagelse og udviklet en teknologi baseret på kunstig intelligens. Ifølge “Analytics India Magazine” har forskere fra Madras udviklet en løsning, som kan omdanne hjernesignaler fra mennesker med talehandicap til komplette sætninger på engelsk. Algoritmerne er baseret på hjernens elektriske signaler, som afkodes ved hjælp af fysiske love og matematiske transformationer, som eksempelvis Fouriertransformationen. Hjernens signaler er bølger, der kan konverteres til data.

ai - talehandicapFor at man kan oversætte disse data er der dog brug for mere research i forhold til, hvordan man transformerer signalerne til en specifik meddelelse. Når forskerne modtager elektrofysiologiske data fra neurologerne, kan de afkode, hvad mennesker med talehandicap vil sige.

Algoritmer vil dechifrere naturens signaler

Et andet aspekt af denne forskning er afkodning af de signaler, naturen sender. Forskere peger på fotosyntese eller planters reaktioner på vejret og eksterne fænomener. Signaler, der sendes af planter, altså data, kan potentielt læses som meddelelser. I fremtiden vil det måske være muligt for mennesker at afkode naturens reaktioner, hvilket kunne være med til at forudsige farlige vejrfænomener og naturkatastrofer som f.eks. monsunregn, jordskælv, oversvømmelser og tsunamier. Alt dette kunne blive til virkelighed ved hjælp af udviklet kunstig intelligens og dybe læringsalgoritmer. Selvom disse teknologier på nuværende tidspunkt stadig er på laboratoriestadiet, giver de os håb om rigtige og nødvendige løsninger.

Relaterede indlæg

Summa Linguae Technologies bruger cookies til at få en bedre forståelse af, hvordan websitet bliver brugt. Ved at fortsætte med at bruge dette website, giver du dit samtykke til denne politik.

Læs mere