Kontakt os
Få et tilbud

Tjenestetype: Fra: Til: Tilføj et enkelt dokument eller en zip-fil med flere filer: Jeg accepterer reglerne og bestemmelserne (se nederst på siden).

Kontakt os

Sikkerhed har højeste prioritet – medicinsk oversættelse

 

Medicinsk oversættelse er en af de mest komplekse og krævende former for oversættelse. De skal udføres med særlig præcision og omhu, da oversætteren er pålagt et stort ansvar.

Oversættere, der udfører medicinske og farmaceutiske oversættelser, er ofte læger og farmaceuter med dokumenteret sprogkendskab, personer med dobbelt uddannelse eller oversættere med en stor erfaring på området.

 Medicinsk og farmaceutisk oversættelse – præcision, viden, erfaring

 

Disse tre egenskaber karakteriserer den perfekte oversætter af medicinske tekster, som er noget af det sværeste at oversætte. De, der oversætter medicinske tekster, har et stort ansvar, og det kræver, at de uddanner sig løbende – både inden for oversættelse og medicin.

 

Det første problem med medicinsk oversættelse er at forstå og fortolke teksten korrekt. Det kan være relativt nemt at oversætte en almindelig tekst. Men medicinske tekster har en helt anden sværhedsgrad.

 

Oversættere af medicinske tekster skal kunne bruge medicinsk terminologi relateret til medicin, biologi eller kemi, og det er blot et par af de områder, de skal mestre. Det er en fordel, at mange medicinske termer stammer fra latin eller græsk, hvilket betyder, at mange udtryk er ligner hinanden på forskellige sprog. Men det indebærer også en vis risiko. Såkaldte “falske venner” er udtryk, der ligner hinanden, men som har forskellig betydning på andre sprog. Den medicinske oversætter skal altid sørge for, at ordets betydning er helt korrekt, også selvom termen virker bekendt.

 

Medicinske tekster indeholder ofte eponymer og forkortelser. Eponymer er navne på sygdomme eller anatomiske dele, der er afledt af navnene på de mennesker, der opdagede dem eller lider af dem, eller fiktive personer. Mens akillessenen er en temmelig almindelig betegnelse, kaldes sygdommen Crohn’s sygdom i USA og Leśniewski’s sygdom i Polen. På dansk bruges den engelske forkortelse for immundefektsyndromet AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome), mens det på spansk og fransk oversættes til SIDA. Det er bare to af de mange eksempler på, hvor nøjagtig man skal være, når man oversætter medicinske tekster.

 

En anden udfordring som medicinske oversættere støder på, er tekstens kompleksitet og tværfaglige karakter. En medicinsk oversætter skal være fortrolig med biologi, kemi, bioteknologi og meget mere. Derfor specialiserer de sig ofte i oversættelser relateret til et bestemt område, f.eks. kardiologi, infektionssygdomme, generel medicin eller lægemiddelproduktion.

 

Oversættelse af medicinske tekster

 

Hos Summa Linguae Technologies laver vi mange medicinske oversættelser. Vi har erfaring inden for oversættelse af:

  • sygejournaler,
  • kliniske studier,
  • beskrivelse af kirurgiske indgreb,
  • videnskabelige publikationer,
  • lægemiddelbeskrivelser og indlægssedler.

 

Takket være vores næsten 30 års tilstedeværelse på markedet har Summa Linguae Technologies opbygget en stor base af verificerede og erfarne medicinske oversættere. Det betyder, at du kan være sikker på, at din medicinske oversættelse udføres af en professionel oversætter.