Antagelsen om, at sprog bestemmer vores måde at tænke på har været genstand for sproglig forskning i årevis. Man kan antage, at en samer tænker anderledes om sne end en spanier eller australier. Kan man antage, at sprog påvirker vores opfattelse af verden? For at kunne besvare dette spørgsmål vil vi se nærmere på Sapir-Whorf-hypotesen.
Sprogforskerne Edward Sapir og Benjamin Lee Whorf er forfatterne bag en interessant teori om sprogrelativisme. De mener, at sprog i forskellige grader kan påvirke folks måde at opfatte og forstå verden på. Ifølge teorien er forskellene mellem sprog meget dybe og gælder også for semantik. Ordforråd, måden at udtrykke koncepter på, fortælling og grammatik kan nemlig forme både vores opfattelse af virkeligheden og den måde, vi opfatter specifikke fænomener på.
Hvordan påvirker sprog tankevirksomhed?
Forskellige nationer beskriver sne forskelligt, og det er et perfekt eksempel. I Danmark kan den være våd, løs, tør osv. Repertoiret af beskrivelser er derfor begrænset. I Lapland, som er berømt for sine barske vejrforhold og særligt de lange, kolde vintre, har man 200 ord til at beskrive sne. Henvisninger til tid og virkelighed adskiller sig også markant, som det fremgår af forskning udført af Whorf blandt indfødte indianerstammer fra staten Arizona i USA. Han opdagede, at stammemedlemmerne ikke brugte ord, der definerer tid. Deres sprog har ikke grammatiske strukturer, der indikerer om aktiviteten skete i fortiden eller vil ske i fremtiden.
Studier i sprogrelativisme fascinerede folk særligt i 1940’erne og 1950’erne. Der opstod en ekstremt deterministisk variation af Sapir-Whorf-hypotesen, som påstod, at tale, og netop sprogets ordforråd og struktur, former verdenssynet. I dag afvises den dog af de fleste sprogforskere, og dens popularitet forsvandt i midten af 1980’erne.[1] Forskere fokuserede derefter på en universalistisk tilgang og forsøgte at kortlægge de generelle sprogprincipper for alle kulturer.
Kan alle forstå kunstige sprog?
Resultatet af sådan forskning er for eksempel det logiske sprog Lojban, der blev skabt for over 50 år siden. Hovedformålet med sproget var at fjerne alle sproglige uklarheder. Tanken er, at alle, der taler Lojban-sproget, taler på en logisk og kulturelt neutral måde – uden risiko for at ord eller udsagn kan blive fejlfortolket. Derfor er stavningen fonetisk, og det er relativt nemt at mestre Lojban-sproget. Det består af 1.300 basisord, der er nemme at sætte sammen. Det er også komplekst nok til at blive brugt i videnskabelige, kreative eller praktiske aktiviteter såvel som til kommunikation med computere.
Sprogrelativisme vs. oversættelser
Universalistiske og relativistiske tilgange til sprog er ikke længere modsætninger. Sprogvidenskab og sprogforskning kræver forståelse for subtile forskelle, påvirkninger og nuancer. Folk, der taler forskellige sprog, lever under forskellige kulturer, kan nemlig opfatte det samme fænomen forskelligt. Men hvis sprog var den afgørende faktor for, hvordan vi opfatter verden, ville det være umuligt at oversætte indhold fra A til B. Det er et område, der hele tiden udvikler sig og gør det nemmere at nedbryde barrierer i international kommunikation. Ud over oversættelsen spiller indholdslokalisering også en afgørende rolle, fordi sprog aldrig er sort/hvidt. Man skal tage flere faktorer i betragtning for at gengive et budskab i en oversættelse, f.eks. oprindelseslandet, kulturen, miljøet samt andre aspekter, der rækker meget længere end simple, bogstavelige oversættelser.
[1] https://www.theguardian.com/education/2014/jan/29/how-words-influence-thought.
