Fremtiden for big data: 7 tendenser inden for e-handel

Sidst opdateret den oktober 22, 2020

Big data er allerede en stor ting for e-handel – men det er kun begyndelsen. Her er de muligheder og udfordringer, du skal være forberedt på.

Data bliver en større og større del af folks liv. Fra kunstig intelligens til tingenes internet, sociale medier til den globale økonomi, videnskaben bag big data adskiller, sigter og undersøger et hav af information for at skelne mønstre og relationer, evaluere meninger og tendenser og præsentere disse fund på en måde, der kan visualiseres og handles på.

Big data spiller allerede en vigtig rolle i e-handel, hvor der er enorme mængder data, som er let tilgængelige. Men dette er kun begyndelsen. Efterhånden som vores liv bliver mere og mere digitale, vil mængden af data vokse eksponentielt, og den kommercielle indsigt, der kan hentes fra disse data, vil stige.

Her er syv aktuelle tendenser, der ser ud til at fortsætte i de kommende måneder og år.

1. Forbedret analyse

Mængden af data, der er tilgængelig til analyse, forventes at stige kraftigt, da tingenes internet (IoT) forventes at tilføje mindst mindst 75 milliarder tilsluttede enheder online inden 2025 (næsten tre gange det nuværende antal).

Samtidig vil fremskridt inden for maskinlæring, kunstig intelligens, NLP og andre analyseteknologier give os mulighed for at undersøge og evaluere denne enorme pulje af data hurtigere og mere effektivt.

Opskaleringen af dataforsyning og processorkraft vil give adgang til stadig mere detaljeret indsigt, der omfatter mere af menneskers liv end nogensinde før.

Viden i denne målestok og med denne nøjagtighed vil hjælpe virksomheder med at træffe bedre beslutninger og forbedre deres effektivitet – hvilket i sidste ende fører til streaming i realtid af data, der kan handles på, og som forbedrer kundeoplevelsen ‘på farten’ og tilpasser visningen, når handlende browser på websitet.

2. Dybere indsigt

Efterhånden som mængden af data, der er tilgængelig til analyse, øges og kvaliteten af resultaterne forbedres, vil big data-analyser kunne dykke dybere ned i den enkeltes handlinger og følelser for at give værdifuld indsigt på et granulært niveau.

Ser man f.eks. på kundeadfærd, når man besøger en webshop, kan det resultere i, at produkter vises, så de passer til en enkelt forbrugers browsingmønster.

Indsigt, der er indsamlet fra deres brug af sociale medier, kan f.eks. gå langt ud over ‘synes godt om/synes ikke om’ og identificere tendenser, der afslører mere nuancerede holdninger og deres underliggende kundebehov.

3. Større automatisering

Efterhånden som brugen af big data øges, har vi oplevet, at den hurtige 24/7-service leveret af automatiserede kundeservicechatbots bliver udvidet til andre repetitive opgaver, som f.eks. automatisk oversættelse af sprog og content creation.

Dette er et område, hvor Summa Linguae Technologies er førende, som Lea Backhurst, Nordics Managing Director, forklarer:

“Ved at opnå en meget detaljeret forståelse af handlendes adfærd for hvert segmenterede marked – fra hvordan folk reagerer på indhold, der allerede er oprettet, til hvordan de søger efter og køber varer – jo bedre kan vi automatisk oprette og oversætte indhold, der er skræddersyet til kravene for den pågældende forbruger.”

Effektive computersystemer absorberer den uendelige strøm af rådata, behandler dem og præsenterer den i en grafisk form, som vi mennesker kan forstå. Denne ‘visualisering af big data’ vil udgøre en vigtig grænseflade, der gør, at mennesker ikke bliver stående på sidelinjen.

4. Forbedret infrastruktur

De enorme datasæt og de behandlingskrav, der vil være kernen i den næste bølge af big data-analyse, vil kræve banebrydende, cloud-baseret teknologi.

Ifølge IDC (International Data Corporation) vil den næste generation af cloud computing have tilstrækkelig størrelse og fleksibilitet til at håndtere enorme mængder databehandling på kort tid. Og det vil også omfatte den mest opdaterede og omfattende sikkerhed, så personlige data og forretningsoplysninger altid er beskyttet.

For at sikre tilstrækkelig størrelse, hastighed og sikkerhed kan større e-handelsvirksomheder vælge at optimere deres dataanalysefunktion ved at investere i dedikerede servere, så de selv kan håndtere cloud computing.

5. Præcisionsmålrettet markedsføring

Hvorfor sende en modereklame til nogen, der kun køber gør det selv-udstyr? Hvorfor skabe en meme-agtig reklame, når modtageren kun reagerer på detaljerede produktspecifikationer?

Forbedret analyse af big data vil sætte en stopper for denne form for massemarkedsføring.

Segmentering af big data-analyser i en stadig mere raffineret grad gør det muligt for webshops at målrette markedsføringskampagner på et personligt niveau, som f.eks. e-mailkampagner, der sender skræddersyede tilbud til modtagerne.

6. Øget datasikkerhed

I takt med at mængden af data, der indsamles og behandles, vokser, er det samme tilfældet for de tilknyttede sikkerhedsudfordringer. Manglende beskyttelse af data mod cyberangreb, tyveri og andre skadelige aktiviteter kan have alvorlige konsekvenser for dine kunder og din virksomhed.

For din virksomhed betyder det både ødelagt omdømme og økonomi. Forbrugerne er i stigende grad blevet opmærksomme på vigtigheden af pålidelig sikkerhed. Derfor tiltrækkes de af virksomheder, som er kendt for databeskyttelse og gennemsigtighed og som giver brugerne kontrol over deres egne data.

7. Personlig shopping

På butiksstrøg og i indkøbscentre er personlig shopping normalt forbeholdt de rige og berømte. Men forbedringer i big data-analyse vil gøre den skræddersyede shoppingoplevelse tilgængelig for alle e-handelskunder.

Åbn websitet, og alt er gjort let for dig. Forhandleren ved, hvad du vil have, kender dine personlige præferencer og ved, hvad du har kigget på. Det er shopping på den nemmeste og mest behagelige måde.

Den ultimative kulmination på denne individualisering vil være den fuldt personaliserede butik, hvor hver detalje er skræddersyet til at opfylde den enkelte brugers krav.

Tænk stort!

Der er allerede stor værdi at hente i big data – og mulighederne bliver kun større og bedre.

De syv tendenser, der er identificeret i denne artikel, viser med al tydelighed, at for at en e-handelsvirksomhed skal forblive konkurrencedygtig, skal den være datadrevet.

Summa Linguae Technologies avancerede dataindsamling og behandling hjælper virksomheder med at være på forkant med mulighederne inden for big data. Kontakt os nu for at finde ud af, hvad fremtiden for big data rummer for din e-handelsvirksomhed.

Relaterede indlæg

Summa Linguae Technologies bruger cookies til at få en bedre forståelse af, hvordan websitet bliver brugt. Ved at fortsætte med at bruge dette website, giver du dit samtykke til denne politik.

Læs mere