En af pionererne inden for kunstig intelligens var Alan Turing – en mand, der var berømt både for sine bedrifter under 2. Verdenskrig og for at have udviklet kunstig intelligens. I dag anvendes Turing-testen stadig for at fastslå en maskines evne til at anvende et naturligt sprog. I denne blogpost finder du to uddrag af artikler – ét af dem er oversat af en algoritme og det andet af en oversætter. Tror du, at du kan gætte, hvilket uddrag, der er oversat af en robot?
Inden vi starter Turing-testen, så lad os høre historien om denne enestående videnskabsmand, som i højere grad end nogen anden har medvirket til udviklingen af kunstig intelligens.
Kort fortalt – Alan Turing og Enigma
Alan Mathison Turing blev født den 23. juni 1912 i London. Mens han gik på King’s College i Cambridge blev han meget påvirket af Principia Mathematica af Bertrand Russel og Alfred North Whitehead. Han studerede også værker af John von Neumann, som sandsynligvis inspirerede ham til at udvikle en model af en tænkende maskine. Selvom Turing opfattede sig selv som pacifist, blev hans opfattelse hurtigt udfordret af krigens prøvelser. Turing tog imod tilbuddet om et job på Government Code and Cypher School i Bletchley Park.
Teamet, med kodenavnet “Ultra”, havde til opgave at udvikle “kryptologiske bomber” med det formål at dechifrere Enigma-koden. I 1942 konstruerede Alan Turing en maskine, som det lykkedes at tyde tyske meddelelser.
Turing-testen
Turing-testen er meget enkel. Menneskelige dommere skal føre en naturlig samtale med en hemmelig samtalepartner, der enten er menneske eller maskine (fem maskiner og én dommer deltog i det første studie i 1950’erne). Hvis dommeren ikke kan afgøre, om han eller hun taler med en virkelig person eller en maskine, så har maskinen bestået testen. Man siger, at computeren skal overbevise mindst 30% af dommerne.
I 2014 lykkedes det for første gang i historien en maskine at bestå Turing-testen. I løbet af samtalen, der varede flere minutter, fik computeren overbevist dommerne om, at den var et menneske – den 13-årige Eugene Goostman. Eugene var dog blot en intelligent algoritme, som klarede samtalen så godt, at dommerne blev narret af dens falske identitet. Den dato, hvor computeren “besejrede mennesket” var også symbolsk – det skete præcis på 60-årsdagen for testens skaber, Alan Turings, død. Turing begik selvmord som følge af påtvunget medicinering som angiveligt skulle “kurere” ham for homoseksualitet.
Selvom resultaterne ikke bliver objektive eller metodisk korrekte, vil vi gerne invitere dig til at deltage i vores test. Her er to afsnit fra et populært videnskabeligt tidsskrift, som er oversat af hhv. et menneske og en algoritme. Kan du gætte, hvem der har lavet oversættelserne?
Uddrag nr. 1 – Bot or not?
Det faktum, at psykologer og læger er tilbageholdende i forhold til at bruge matematik og maskiner til diagnosticering og terapi, er ikke noget nyt. Da jeg først begyndte at forske i emnet, tog det mig ikke mere end en times tid at gå helt tilbage til 1920’erne, hvor de første artikler med logiske argumenter for at erstatte diagnoser stillet af en læge med statistisk baserede diagnoser (baseret på diagrammer, statistiske beregninger og lignende) blev publiceret.
Tomasz Witkowski, Zakazana Psychologia, Wydawnictwo Bez Maski, Wrocław 2019, s. 272.
Uddrag nr. 2 – Bot or not?
Brug af LED-enheder om natten forstyrrer den naturlige rytme i søvnen, søvnkvaliteten samt årvågenhed og følelsen af at være godt udhvilet om dagen. I det næstsidste kapitel drøfter vi de alvorlige sociale og offentlige konsekvenser for befolkningens helbred. Som mange af jer har jeg set små børn bruge tablets i løbet af dagen … og om aftenen. Jeg benægter ikke, at det er vidunderlige enheder. De beriger vores liv og de unges uddannelse. Problemet er, at den teknologi, der er forbundet med dem, hælder kraftige doser med blåt lys i deres øjne og hjerner, hvilket har en ødelæggende virkning på søvn, som unge, udviklende hjerner så desperat har brug for.
Matthew Walker, Dlaczego śpimy. Odkrywanie potęgi snu i marzeń sennych , Wydawnictwo Marginesy, Warszawa 2019, s. 304.
Kan du afgøre, hvilket uddrag der er oversat af algoritmen og hvilket der er oversat af et menneske? Stem i kommentarerne!
